Menu Menu

Hos Rikke

God plads til alsidigheden

Hos Rikke er en udvidet håndarbejdsbutik, der foruden garn blandt andet sælger børnetøj.

Rikke Dons flyttede i foråret 2016 sin butik ind i større lokaler i Østergade, og hun benyttede samtidig lejligheden til både at omdøbe sin butik til Hos Rikke og udvide varesortimentet betragteligt.

Tidligere solgte Rikke Dons hovedsageligt garn og håndarbejdstilbehør, men i det store butikslokale på 180 kvadratmeter er alsidigheden i den grad rykket ind. Det sælges blandt andet børnetøj til de 0-12-årige. Det er kendte mærker som Hummel, Molo og Koin. Hudplejeprodukter fra Karmameju er også en del af varesortimentet. Produkterne er blandet i terapeutiske doser og fri for ingredienser, hvor videnskaben har sået tvivl om, hvorvidt de kan være skadelige for vores helbred eller for miljøet.

Garn er stadig blandt de meget efterspurgte varer hos Rikke Dons, og det er blandt andet mærkerne Hjertegarn, Lana Grossa, Jarbo og Kauni, der forhandles.

Rikke Dons mærker tydeligt, at det igen er blevet in at strikke, og derfor tilbyder hun også at strikke for kunderne. Hun har kontakt til flere erfarne strikkedamer. Punge, tasker og etuier til mobiltelefoner er også blandt de varer, som det servicemindede personale sælger.

Se Mere Her