Menu Menu

Populær

Populær butik i 60 år

Meget i modebranchen går ufatteligt stærkt. Nye butikskoncepter kommer og går, nye modebrands lanceres og andre forsvinder. Men i Struer hedder en af byens populære tøjbutikker stadig Populær, og det har den tænkt sig at blive ved med.

Det er tre damer med lang brancheerfaring - Lis, Dorthe og Ellen - der servicerer kunderne i tøjbutikken Populær. Men hvad er det, der sikrer butikken dens popularitet og kontinuitet? - Vi har stort lokalkendskab og kender de fleste af vores kunder. Vi giver personlig betjening og siger vores ærlige mening om, hvorvidt tøjet klæder kunden.

Det ved vi, at kunderne sætter pris på. De tilføjer, at personalet har et solidt kendskab til butikkens sortiment og de enkelte mærker. Personalet er også selv med til at disponere nye varer. Populær ligger på Østergade i Struer og fører et bredt sortiment af dametøj med fokus på kendte danske mærker som Micha, Long Island, InTown, Choise, Cero, Simonsen, House of Soul og Etage med flere.

Se Mere Her