Menu Menu

Camillas Dyrecenter

Levende dyr hører til i en dyrehandel

Camilla Overgaard kunne ikke tænke sig en dyrehandel uden levende dyr.

Nu tilbyder den dyrepasseruddannede indehaver også hundeklipning i butikken. Kakaduerne Victor & Anja tager imod i Camillas Dyrecenter i Bredgadecenteret i Struer.

Her finder kunderne en af de eneste dyrehandler i området, hvor der fortsat sælges levende dyr. Fisk, gnavere og fugle er blandt handelsvarerne sammen med et bredt udvalg af foder og tilbehør til stort set alle typer af kæledyr. Indehaver

Camilla Overgaard er uddannet dyrepasser og har taget kurser i hundeklipning – derfor er der nu også indrettet et hjørne i butikken, hvor kunderne kan få klippet og plejet hundens pels. Det bliver til 500-600 klipninger om året, fortæller Camila Overgaard, der også fremhæver butikkens faglige ekspertise og kompetente rådgivning som særligt for hendes dyrehandel. -

Camillas Dyrecenter er ikke med i noget kædesamarbejde, for min butik skal have en særlig stemning og et særpræg, der afspejler mit kundegrundlag. Uafhængigheden giver mig frihed til at sammensætte sortimentet og udvikle butikskonceptet i den retning, jeg gerne vil.

For eksempel giver det bare en særlig stemning og en god oplevelse, at børn og voksne kan købe deres kæledyr her og få gode råd og vejledning med i handlen, konstaterer Camilla Overgaard, der har været selvstændig dyrehandler siden 1999.

Se Mere Her