Menu Menu

Gl. Amstrup Slagteren

Gl. Amstrup Slagteren er målrettet madglade kunder Slagteren på Ølbyvej i Struer henvender sig til kunder, der elsker mad, men gerne vil komme nemt til de hjemmelavede lækkerier.

Belinda Meulengracht Barslund er indehaver af Gl. Amstrup Slagteren, og hun er ikke ked af at betegne sine kunder som madglade i ordets egentlige og positive forstand. Mange mennesker er vilde med mad, der er lavet fra bunden, men de er ikke så vilde med at bruge tiden på at fremstille det.

Her rækker vi en hjælpende hånd ud – uanset, om det drejer sig om en gang hverdagshygge, tapas til større eller mindre selskaber eller om lækkert pålæg til familiens søndagsfrokost, siger Belinda Meulengracht Barslund.

Hun tilføjer, at Gl. Amstrup Slagteren bruger masser af lokale råvarer. Vi kan levere mad til alle dagens måltider – brunch, frokost, helaftensarrangementer og natmad, siger Belinda Meulengracht Barslund, der selv står ved gryder og pander sammen med fire faguddannede medarbejdere.

Se Mere Her