Menu Menu

Vestjyllands Hørecenter

Vestjyllands Hørecenter lytter til dig

Det tager gennemsnitligt syv år at erkende et høretab. Hos Vestjyllands Hørecenter hjælper de to audiologer med at få skruet op for lyden igen.

Grundlæggende sælger vi et produkt, der virkelig kan løfte livskvaliteten. Det er der måske ikke så mange, der umiddelbart tænker på, men høreapparatet hjælper ikke alene til en bedre hørelse, men også til et bedre liv, siger audiolog og indehaver af Vestjyllands Hørecenter Lars Braüner.

Mange med hørenedsættelse trækker sig socialt, og det er ærgerligt, for det er unødvendigt. Med den teknologi, der findes i dag, kan vi hjælpe stort set alle, og så fås moderne høreapparater i meget små og diskrete designs, tilføjer Lars Braüner.

Vi ved, at det kan være en meget sårbar situation at erkende et høretab. Hos Vestjylland Hørecenter har kunden den samme kontaktperson gennem hele forløbet, og vi tager os god tid til at lytte. Vi hjælper for eksempel også kunden igennem junglen af tilskudsordninger For os er arbejdet ikke bare en forretning, men også en hjertesag, slutter Lars Braüner.

Se Mere Her